Ofte stillede spørgsmål

Tilmeld Send rejseforespørgsel

FAQ FAQ

Hvem kan benytte sig af raptims billige rejser?
Alle som rejser for kirkelige- og humanitære organisationer, kan benytte sig af RAPTIMs særlige aftaler om internationale flyrejser. Dokumentation for rejsens formål er nødvendigt.

Er RAPTIM et full-service rejsebureau?
Ja - RAPTIM er et autoriseret IATA rejsebureau og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.

Hvornår det er bedst og billigst at booke sin flybillet?
Prisen man får, hvad enten man ringer til Unitas Rejser, et andet rejsebureau eller på internettet er et øjebliksbillede af pladssituationen på de valgte flyvninger. Med andre ord er der tale om en helt klassisk først-til-mølle.

Hvornår kan jeg få de billige billetter?
Jo tidligere du er på banen, jo flere billige pladser er der adgang til. Det er til din fordel. Det handler i bund og grund om at være i god tid med sine reservationer, når det er muligt.

Det giver den billigste pris, og man undgår stresset og frustrationerne over, at ens billet pludselig er blevet dyrere end budgettet måske tillader (man opnår nemlig samme komfort i økonomi, om man køber den billigste billet eller en der er væsentligt dyrere).

Er du lidt fleksibel med datoerne, eller flyselskabet kan der være vente store besparelser.

Men kan der ikke komme en lavere pris, hvis jeg venter?
Det kan vi ikke gardere imod. Man kan naturligvis ærge sig ved at have købt en billet, som så kan købes to måneder senere kr. 500 billigere. Er prisen dog steget kr. 500, ja så kan man jo glæde sig over at have gjort en god handel, og så har man i øvrigt allerede kunne sætte flueben ved denne opgave for måneder siden.

En tommelfingerregel er, at flyselskaber sjældent sætter prisen ned, hvor der ikke er en vis overkapacitet. Der er stor konkurrence til New York, Dubai og Bangkok, men meget mindre til Kigali, Bamako og Teguchigalpa.

Udfordringen ved at booke tidligt kan i sagens natur være, at dine planer bliver ændret eller slet ikke bliver til noget. Mødet er aflyst, projektet trækker ud osv.

Modsat almindelige flybilletter fra internettet, behøver RAPTIMs billetter ikke at blive købt indenfor 24 timer.

Kan jeg ændre min RAPTIM billet?
Med en RAPTIM billet i hånden går du ikke galt i byen. Raptim billetter kan nemlig ændres. Nogle af dem ganske gratis, andre mod et fornuftigt gebyr. Billetterne kan under alle omstændigheder refunderes (gebyr varierer), så størstedelen af billettens pris ender tilbage hos jer og ikke hos flyselskaberne.

Betyder det noget for prisen at flyve via London, når der er OL?
I den kommende sommer venter store sportsoplevelser i London, hvor der i juli og august afholdes OL. Allerede nu kan vi se, at priserne via London, til og fra London er markant højere end sidste sommer. Der begrænset antal pladser, og priserne skyder i vejret. 

  • Du vil få meget mere flybillet for penge ved at undgå at flyve via London næste sommer.
  • Du vil få meget mere flybillet for penge ved at booke tidligt, hvad enten du skal via London eller andet sted.
  • Du får meget mere for pengene ved at vælge en Raptim billet, som kan ændres og refunderes

Er RAPTIMs rejsetilbud tilgængelige for grupper?
Ja - en lang række af vores samarbejdsaftaler tillader at flyrejserne benyttes til grupperejser. Vores gruppeafdeling arbejder sammen med flyselskabernes gruppeafdelinger for at sikre at du får den bedst mulige service.

Tæller gruppedepositummet med i betalingen for hele rejsen?
Ja.

Sælger RAPTIM rejser til internationale adoptionsrejser?
Ja, men kun med bestemte flyselskaber. Kontakt RAPTIM for at få mere information.

Tilbyder RAPTIM rejseforsikring?
Ja - vi tilbyder også specialrabatter på rejseforsikringer. Når du bestiller din rejse gennem os, kan vi hjælpe dig med den rette type forsikring til den rette pris.

Kan jeg stadig samle bonuspoint med de forskellige flyselskaber?
De fleste af vores aftaler tillader dig at samle bonuspoint på præcis samme vilkår som almindelige billetter.

Hvad er reglerne for bagage?
Hvert enkelt flyselskab har regler for hvor meget bagage man må have med. Kontakt evt. selskabet for specifikke regler.. På nogle afgange tilbyder RAPTIM ekstra muligheder for bagage uden ekstra omkostninger - kontakt os for at høre mere.

Tilbyder RAPTIM 24-timers vagttelefon?
Ja - vi står til tjeneste 24 timer i døgnet, hvis uheldet skulle være ude. Modsat mange af de almindelige flyselskaber har vi ikke outsourcet denne service, så hvis du kontakter os er det RAPTIM personale du taler med - ikke andre.

Hvor kan jeg få den rette rådgivning?
Vores team af Raptim specialister hjælper dig med at finde den bedste pris og rute, så den passer dig bedst. Kontakt os



  • Unitas Rejser A/S -
  • Glarmestervej 20A -
  • 8600 Silkeborg -
  • Tlf.: 87231230 -
  • E-mail: raptim@unitas.dk